Klaus Vestergaard og Cato Jürgensen var i det flotte efterårsvejr, i går, kørt til Tissø. Ikke en helt ringe idé, i hvertfald om formiddagen. For gedderne var i hopla lige indtil kl. 13.00, hvorefter de var næsten umulige at få til at hugge. Holder gedder weekendfri?
Bedste lokkende agn var jerkbaits fisket på kanten af de dybere områder. Det blev til en “pæn stak”, som Klaus udtrykker det. Den største var på 112 centimeter og vejede 8,90 kg. Den blev taget på en blank Mepps. Så sig ikke at den gode gammeldags spinner ikke kan fange fisk. Stort tillykke til Klaus.

