Generalforsamlingen d. 30. marts

Endeliglig kunne LF afholde en generalforsamling efter de gamle traditioner. Inden udgangen af marts, med de traditionelle gule ærter inden den alvorlige del og med nogen flere deltagere end under corona pandemien. Kort sagt tilbage til “normalen”.

Det blev en stille affære. Der var ikke indkommet nogen forslag, og der skete ingen ændringer i bestyrelsen. Blandt suppleanterne blev Benjamin Møller nyvalgt, da Mikkel Weischelfeldt efter kun ét år ikke ønskede genvalg.

19 medlemmer kunne fejre 25 års jubilæum, og Ole Hjardemaal kunne fejre 50 år som LF´er. (Alle navne fremgår af marts nummeret af Lystfiskeri-Tidende)

I juni nummeret af Lystfiskeri-Tidende vil være et fyldigt referat fra generalforsamlingen.

Formanden, Anders Vernersen, takkede efterfølgende Bent F. Laursen med hvervet som generalforsamlingens dirigent.