Lørdag den 18. maj kl. 10-13 inviterer LF’s seniorgruppe igen alle LF’ere til “Grejdag” i Holte.
Her kan du til gode priser købe grej fra de “overskudslagre”, som flere af seniorerne gennem et langt lystfiskerliv har samlet. Grejdagen er åben for alle LF-medlemmer. Alle indtægter fra salget går til seniorgruppens fælleskasse, som blandt finansierer vores fisketure i både ind- og udland. Betaling kan foretages med kontanter eller MobilePay.
Tovholder på grejdagen er Jørgen Hyttel Tlf: 61 65 00 00 eller hyttelmail@gmail.com
Hvis du selv har noget godt grej du ikke bruger, og som du gerne vil donere til seniorerne, kan du enten ringe til Jørgen Hyttel og aftale nærmere eller dukke op og aflevere det på dagen.
Hvis du i øvrigt er nysgerrig på seniorgruppen, er det jo en god anledning til at møde nogen af os – vi tager gerne mod flere brave. Se mere HER
Vi glæder os til at se dig.
På seniorgruppens vegne
Jørgen Kjærgaard formand for seniorgruppen.