Gyrstinge lukkes frem til 1. maj – broen står under vand

Stationen ved Gyrstinge Sø lukkes for resten af vintersæsonen og åbner først 1. maj, når fiskesæsonen for alvor starter.

Årsagen er en ekstraordinær høj vandstand i søen, som har bevirket at broen står under vand, samt at brodækket har løsnet sig. Det skal fastgøres før det er forsvarligt at benytte broen.

På en sommerdag med drivende skyer er Gyrstinge Sø et pragtfuldt sted, men en vinterdag med is og høj vandstand er det så som så.