De første levende billeder fra en Furesøkonkurrence.
I 1939 optog og producerede Valdemar Haugaard den kendte LF-film, eller ”Til Lands og til Vands”, som er filmens originale titel. Filmen, der varer cirka 45 minutter, beskriver livet i Lystfiskeriforeningen, som Nordens ældste eksisterende fiskeklub. Premieren var et tilløbsstykke. Det var den 29. november 1939 i Ingeniørforeningen i København, hvor cirka 500 tilskuere var mødt frem. Næsten alle med betydning indenfor dansk lystfiskeri var til stede. Oveni fik tilskuerne tillige en film om laksefiskeri i Norge, også optaget af Valdemar Haugaard. Filmen om laksefiskeriet varer cirka 20 minutter, viser grosserer Palsbøll, snedkermester Rudolf Rasmussen, fabrikant Johansen og Valdemar Haugaard fange den ene flotte laks efter den anden. Den største på 18 kg. Næppe et fiskeri mange havde oplevet på det tidspunkt. Inden forevisningen spillede Hjalmer Kofoeds Orkester, der var et af tidens populære orkestre, så det var en stor festaften, Efter forevisningen modtog Valdemar Haugaard et bragende bifald. Det var dengang selv en stumfilm kunne trække så mange tilskuere.
Selve indslaget om Furesøkonkurrencen varer cirka 7 minutter og starter 23 minutter inde i filmen, hvis du ikke har tid elller lyst til at se hele filmen. KLIK HER HVIS DU VIL SE FILMEN
Som det fremgår af filmen, var der næsten en hel lille storm ved det års Furesøkonkurrence Flere mente, man burde have aflyse konkurrencen, men det var der ikke stemning for. Vinden løjede også senere af. Resultatet var 30 gedder på tilsammen 94 pund. Vinder blev Tulinius Petersen med 3 gedder på tilsammen 17,5 pund
Furesøkonkurrencen 1941 blev foreviget på film i en Ugerevy, som vistes i biograferne. Der var speak af selveste Gunnar “Nu”, og man ser mange af datidens kendte LFére. Der deltog 26 både med 41 deltagere. Vinder blev foreningens kasserer landsretssagsfører Thorbal med en gedde på 12 et halvt pund. Den samlede fangst var 13 gedder med en vægt på 63 pund. KLIK HER HVIS DU VIL SE INDSALGET
Har du lyst til at deltage i årets Furesøkonkurrence, så KLIK HER for at tilmelde dig.