Huset i Holte trænger til lidt “opmærksomhed”.
Holdet bag stationen går derfor snart i gang med at svinge malerpenslerne, lægge et nyt gulv samt gennemføre en generel opfriskning af huset.
Alt dette er planlagt til at foregå i perioden fra 10. februar til 9. marts.
Medlemmerne må derfor forberede sig på, at huset kun kan benyttes i begrænset omfang, mens arbejdet pågår. Der vil i hele perioden være fri adgang til toilettet, men meget begrænset adgang til kaffemaskine og køleskab.
Holdet lover, de vil forsøge at være færdige med arbejderne indenfor den planlagte tidshorisont, og glæder sig rigtig meget til at slå døren op til et flot og opfrisket hus.