Husk vi afholder årets første obligatoriske velkomstmøde på stationen i Holte på lørdag d. 11. januar kl.10.30. Er du blevet medlem af Lystfiskeriforeningen inden for de seneste 6 måneder, er det en god idé at deltage i introduktionsmødet, inden fiskesæsonen og bådbookningen for alvor starter.
På mødet er der mulighed for at møde repræsentanter for foreningen og ikke mindst få information om vores gamle forening. Herunder vores historie, traditioner, relevante forhold om vores stationer, muligheder for overnatning, vores både og motorer, fiskeriet på søerne samt de almindelige gængse regler som foreningen hviler på.
Holte stationen er beliggende Vejlesøvej 16, 2840 Holte. (Link til Google Maps). Parkering kan ske på parkeringspladsen ved S-togs stationen ved Holte, kun et par minutters gang fra stationen. Parkeringspladsen ligger langs banen ud mod Vejlesø.
Der vil selvfølgelig være lejlighed til at stille spørgsmål og få praktisk demonstration af LF-både, motorer, lidt udvalgt fiskegrej m.v.
Husk der findes ingen dumme spørgsmål, for det der for nogen er helt logisk og indlysende, er det måske ikke for andre. Spørgsmål er derfor meget velkomne. Det er ingen skam at være i tvivl.
Der er pr. mail udsendt indbydelse til nye medlemmer, men alle medlemmer er selvfølgelig meget velkomne.
Tilmelding er nødvendig af praktiske hensyn. Mail til intro@lystfiskeriforeningen.dk. Hvis du ikke tidligere har deltaget i et møde, har du nu chancen!