Lige inden frosten for alvor satte ind, og isen lagde sig som et låg på Lyngby Sø, var Tobias Grønbek en tur på søen. Der var godt gang i fiskeriet og turen gav hele 10 gedder. De fleste under 3 kg, men overraskelsen lurer som bekendt alle vegne, når vi taler om fiskeri. Det slog heller ikke fejl, for pludseligt huggede 2 gedder samtidigt. En “lille” på under 3 kg og så et pragteksemplar på 9,25 kg. Tillykke til Tobias.