Vi har brug for din hjælp – Arbejdsdag på Søndersø 20. marts.
Foråret nærmere sig, og en ny fiskesæson står for døren. I den forbindelse arrangerer Søndersø-teamet (André Reichhardt og Torben Carmes) til arbejdsdag på Søndersø stationen lørdag d. 20. marts fra kl. 10.00 og frem. Der skal rengøres både, udskiftes et bræt eller to, affald køres på genbrugsstationen, buske og træer beskæres og meget andet.
Vi stiller op med grillpølser med tilbehør til frokost og løbende med øl og vand gennem dagen.
Arbejdsdagen er en kærkommen lejlighed, for såvel nye som gamle medlemmer, for at komme ud i det (forhåbentlig) gode forårsvejr. Især for nyere medlemmer er det også en god lejlighed til at få en introduktion til stationen og søen, og jeg er sikker på der kan uddeles gode tips og tricks til fiskeriet og fortælles en røver eller to.
Husk, at foreningen drives af frivillige, og vi har derfor brug for din hjælp en gang i mellem på stationerne. Jo mere hjælp vi får, jo bedre fremstår vores faciliteter og både, og jo mere glæde får vi når vi benytter dem. Derudover er vi også helt sikre på, at fiske-karma-kontoen bliver godt boostet af at deltage i en arbejdsdag 🙂
Vi håber at se flest muligt. Af hensyn til indkøb af mad og drikke, forsamlingsforbud (pt. max 25 personer til udendørsarrangementer) mm., er det nødvendigt med en tilmelding til Torben Carmes (torbencarmes@gmail.com / 61709050) senest mandag d. 15. marts.