Der er lige driblet en mail ind, som uheldigvis var landet i et spamfilter hos Tidende. Det er derfor ikke af ond vilje den ikke er kommet på før nu, men det er en dejlig mail om en rigtig god 1. maj. En dag man som lystfiskeri kommer i arkivet under “Gode oplevelser”.
Mailen kommer fra Marc Remillard, der på baggrund af mit indlæg om 1. maj på Furesøen kunne fortælle et helt fantastik fiskeri i Store Kalv. Marc skriver, at jeg måske ikke noterede, hvad der stod i rapportbogen i Holte ved 16-tiden. Det er korrekt. Jeg har desværre ikke smugkigget i rapportbogen fra Holte, men alene noteret mig, hvad jeg “hørte på vandrørerne” ude på søen og senere fik fortalt af nogle medlemmer, der også havde været ude.
Det forsøger jeg at råde bog på her, for Marc havde sammen med et andet medlem registreret ikke mindre end 19 gedder, med den største på lid over 6 kg. Vi (to glade LF lystfiskere) mistede yderligere 7-8 gedder. Alle gedder blev fanget på agn. “En livlig dag som Marc omtaler den. De dejlige billeder fuldender historien.


Tusind tak til Marc for tilsendte. En herlig historie om en rigtig god fiskedag, er altid velkommen her på siden. Det behøver nødvendigvis ikke altid at handle om kæmpe monsterfisk. Mindre kan også gøre det, da lystfiskeri i bund og grund handler om oplevelser, selvom vi alle drømmer om kæmpen.