Midlertidig lukning af bådene i Holte

Vi er desværre nødsaget til at lukke for benyttelse af bådene på stationen i Holte indtil videre. Som en del medlemmer sikkert har bemærket, så har der på nabogrunden i længere tid været stor byggeaktivitet. Der er nemlig ved at blive anlagt et rensningsanlæg.

Nu er arbejdet flyttet ud i søen, og i den anledning har man placeret en stor tømmerflåde ved vores havneudløb. Hvornår arbejdet er færdigt, vides ikke. Vi kan så glæde os over, at arbejdet pågår her i vintermånederne og ikke midt i fiskesæsonen.

Lige så snart der igen er åbent, vil fremgå her på hjemmesiden.