Når det kribler i geddestangen!

Vi slår nok næppe Skat med hensyn til antallet af forsøg på login, når Bådbookingen åbner til sæsonstart, men der er stadig et stykke tid til, før vi åbner for tegning, så der er ingen grund til dagligt at kigge ind for at se om, det sker.

Når tiden er inde, vil det blive annonceret her på siden, hvilket vil ske i sidste uge af april. Vi skal nemlig tættere på 1. maj og ophævelse af geddefredningen. I mellemtiden kan man bruge tiden på at smøre hjulet eller få  krogene på jigs og woblere skærpet.

Ventetid er altid slem, når der er noget positivt at se frem til. Lystfiskere ser frem til 1. maj, som små børn til juleaften. God ventetid og husk at væbne jer med tålmodighed. Inspektører og opsynsmænd har lovet at bådene ligger klar til premieren.

Forår på Søndersø. Noget vi ser frem til.