I Sørup ved Esrum Sø ligger foreningens største station med 10 foreningsbåde, der alle er udstyret med motor. Stationen, der er foreningens mest benyttede, har desuden et opholdshus med overnatningsmuligheder, så det er et sted, hvor der er en livlig aktivitet. Teamet ved stationen udgøres i øjeblikket af en tomandshær bestående af inspektør Ib Guldager og opsynsmand Jens Bossen, og de kunne godt tænke sig et par ekstra hjælpende hænder. Tidligere har også Per B. været opsynsmand i Sørup, men han er nu rykket til Arresø som opsynsmand for at optimere stationen ved denne kæmpe sø.
Kunne du derfor tænke dig at blive en del af teamet ved denne station, som sørger for at rigtig mange medlemmer kan komme på søen til gode fiskeoplevelser, så er det nu, du har chancen for at gøre en forskel. Som opsynsmand deltager du også i et årligt socialt arrangement med andre inspektører og opsynsmænd. En god måde at lære flere medlemmer at kende, men du bliver først og fremmest en del at et godt team med visioner for stationen i Sørup.
Er noget du gerne vil prøve kræfter med? så kontakt Ib på telefon 29 48 29 36 eller skriv en mail til overinspektøren Steen Lyngsø overinspektoer@lystfiskeriforeningen.dk