I en pressemeddelelse fra i dag meddeler Miljøministeriet, at næsten samtlige politiske partier vil sætte gang i et projekt for at bringe livet tilbage i de danske søer. I første omgang drejer det sig om 6 søer. Heraf ligger de 2 på Sjælland, og for vores vedkommende drejer det sig om Farum Sø, der er med på listen.
Det lyder positivt, man omsider vil gøre noget for de danske søer, som i mange år har været hårdt presset i miljømæssigt forstand. Læser man pressemeddelelsen kommer armene dog hurtigt ned igen. I Finansloven for 2022 blev der afsat 2,8 mio. kroner til igangsætning af projekterne, og frem til 2027 er der afsat 60 mio. kroner. Så kan man selv regne ud, hvor mange penge der er på årsbasis.
Miljøordførerne for partierne udtaler sig også i pressemeddelesen, og det lyder jo smukt alt sammen. Men blot en ordfører, Søren Egge Rasmussen, fra Enhedslisen, påpeger, at der samtidig er brug for at man ser på landbrugets forurening med gylle og kunstgødning, hvis man skal bringe livet tilbage i søerne. Noget som eksperterne har råbt højt om i mange år, men som fuldstændigt er blevet overhørt. Kun indenfor de seneste par år, har man erkendt det omfattende problem.
Nu skal man som udgangspunkt ikke være negativ, når der endelig er planer om forbedring af vandmiljøet. En sund skepsis er dog ikke at foragte, når man mødes af politiske planer, hvor det smukkeste er ord. Et godt råd vil være at vende tilbage til Finansminister Nikolaj Vammen og bede ham om at finde en noget større tegnebog, hvis resultaterne skal stå mål med ambitionerne.
Alligevel er det positivt, at politikerne endelig har fået øjnene op for problemerne og ikke mindst erkender dem. Det bliver et meget langt og sejt træk. Vi venter spændt.
Du kan læses pressemeddelelsen HER