Flittige brugere af vores station ved Frederiksdal har gennem de seneste måneder været vidne til, at kælderen under huset har gennemgået en omfattende renovering.
En stor revne i fundamentet, som truede det næsten 90 år gamle hus, har skulle udbedres, så vi i årene fremover stadig kan have glæde af denne dejlige oase ved Furesøen. Nu er skaden udbedret, og der er atter adgang til kælderen og ikke mindst toilettet. Vores inspektør på stationen, Dan Ekman, oplyser, at rapportbogen har fundet vej til sin mangeårige vante plads lige indenfor døren ved nedgangen til kælderen.