Så mangler der kun 10 brædder!

Målet nærmer sig for brobyggeriet i Tyvekrogen og Sneglehuset. Lørdag arbejdede “brobyggerne” endnu engang hårdt. Jyde havde samlet et hold bestående af Henrik og Rasmus Larsen, Poul Olsen, Jyde og ikke mindst Ole Buchhardt, der håndterer værktøj på samme måde som en Michelin-kok svinger med potter og pander.

Der blev knoklet igennem, så nu er broen i Sneglehuset næsten færdig. Desværre manglede der 10 brædder, men de er bestilt hos brobyggeren, og når de er modtaget, er det blot finesser. der resterer. Helt fantastisk at 3 broer på 3 måneder er blev revet ned og genopbygget. Selv overinspektøren har udtrykt, hvor imponeret han er.