De fleste LF’ere glæder sig til 1.maj – og åbningen af bådbookingen hvor sæsonens første tur kan planlægges. Det sker i sidste uge af april.
Lige nu knokles der ude på stationerne med at gøre bådene klar til sæsonstart.
Der kan altid bruges flere hjælpende hænder, så kontakt gerne inspektøren på den station hvor du kan hjælpe til.
I skrivende stund er vi ca. 800 medlemmer. Det er vigtigt at alle medlemmer udøver fiskeri i overensstemmelse med vores regler, som er beskrevet i vores reglement på hjemmesiden.
Når du booker en båd bekræfter du at du er bekendt med reglementet samt de regler der gælder lokalt for den sø du skal fiske på. Derfor er det en god idé at have læst dem.
Husk også at skrive dig ind i rapportbogen ved ankomst, samt at kvittere for båden ved afsluttet tur med angivelse at din fangst. Det foreskriver reglementet at man skal som LF medlem.
Nyheder for sæsonen 2021:
- Du modtager en påmindelse dagen før du har booket en båd, såvel på sms som email. Dette sker fordi vi skal blive bedre til at huske at tage på fisketur, eller afmelde båden hvis der alligevel ikke bliver nogen fisketur. Så kan et andet medlem nemlig få glæde af båden.
- Nye regler for håndtering af benzin i Lystfiskeriforeningen se her
Opsynsmænd, inspektører, bestyrelse og øvrige frivillige i foreningens tjeneste glæder sig til sæsonen 2021.
Knæk og bræk!