Inden låget blev lagt på!

Lige inden frosten for alvor satte ind, og isen lagde sig som et låg på Lyngby Sø, var Tobias Grønbek en tur på søen. Der var godt gang i fiskeriet og turen gav hele 10 gedder. De fleste under 3 kg, men overraskelsen lurer som bekendt alle vegne, når vi taler om fiskeri. Det slog heller ikke fejl, for pludseligt huggede 2 gedder samtidigt. En “lille” på under 3 kg og så et pragteksemplar på 9,25 kg. Tillykke til Tobias.

Det er sådan en gedde skal se ud. Flotte gule pletter på grøn baggrund, så fås det ikke smukkere.