LF er som bekendt med i en partnerskabsgruppe der forvalter et bæredygtigt lyst- og erhvervsfiskeri på Tissø.
Partnerskabsgruppen består af DSF, DTU Aqua, lodsejerne samt de lokale foreninger Holbæk, Høng, Kalundborg, Slagelse og Lystfiskeriforeningen.
Der har været afholdt status møde, og 2025 er evalueret såvel som planlægningen for 2026 er påbegyndt.
Dette arbejde foregår medens resultaterne af den politiske aftale om Garnfri Søer udmøntes, og der samtidigt forventes et omsætningsforbud for aborre, gedde og sandart.
For 2025 var DTU Aqua’s vejledning til bæredygtigt udtag fra Tissø flg.:
1.000 kg gedder
3.000 kg aborrer
I 2025 er der sket følgende erhvervsmæssige fangst:
94 kg gedder
1.903 kg aborrer
Lystfiskerfangsterne er lidt sværere at opgøre, men det kan med god sikkerhed siges at det samlede udtag var under anbefalingen.
For at sikre registrering af lystfiskerfangster skal alle lystfiskere indrapportere deres fangst på Tissø i https://fangstjournalen.dtu.dk/
Igen i 2025 gennemførte partnerskabsgruppen et prøvefiskeri vejledt af DTU Aqua. Det udføres med specielle oversigtsgarn og al fangst registreres minutiøst. Den samlede fangst danner grundlag for en bestandsanalyse og den vejledning DTU Aqua giver for et bæredygtig udtag af fisk fordelt mellem lyst- og erhvervsfiskeriet i 2026.
https://lystfiskeriforeningen.dk/den-aarlige-bestandsanalyse-paa-tissoe/
Se bestandsanalysen her
Vejledningen for 2026 er som følger:
1.000 kg gedder
3.000 kg aborrer
Partnerskabsgruppen aftaler fordeling af kvoter inden erhvervsfiskeriet stater op.
Erhversfiskeriet må udføres i perioden 1. september – 14. marts.
Som en del af aftalen, inviteres lystfiskerne fra partnerskabsgruppen med når garnene rygtes.
Det er planlagt at gennemføre et nyt prøvefiskeri / bestandsanalyse til august 2026.
Bestyrelsen
