Velkomstarrangement for nye medlemmer – og andre interesserede

Kære LF’ere

Vi har fået mange nye medlemmer den seneste tid, og derfor afholder vi et velkomstarrangement, hvor vi inviterer til at møde repræsentanter fra foreningen, og ikke mindst få information om relevante forhold omkring vores stationer, overnatning, både, fiskeri og de regler foreningen hviler på.

Alle, ikke blot nye medlemmer, er naturligvis velkomne til at deltage !

Læs gerne på hjemmesiden forinden omkring vedtægter, reglement, både, stationer mm.

Der vil være lejlighed til at stille spørgsmål, og få praktisk demonstration af båd, motor, lidt udvalgt fiskegrej osv.

LF stationen i Frederiksdal 1. september kl. 18.00

– der kan parkeres på traktørstedets parkeringsplads, 5 min. gang

Tilmelding er nødvendig ift. COVID-19 og andre praktiske hensyn – brug venligst email: bgjyll80@gmail.com

På forhåbentligt snarligt gensyn,

Bo Guldager

Næstformand LF

51 18 65 45

Velkomstmødet i juni – læs om et mangeårigt medlems oplevelser

Skrevet af Torben Wilken LF 409,50.

Trods et mangeårigt medlemskab i LF, mødte jeg op til foreningens nye projekt med at invitere nye medlemmer til velkomstmøde og orientere dem om foreningens muligheder, og hvordan vores store forening virker med booking af båd, udstyr mm.

Interessen var stor og der blev lyttet intens.

Det lykkedes bestyrelsen fra starten at skabe en atmosfære, der tog de nye medlemmer med både forundring og glæde. Sikken en velkomst. En dejlig overraskelse. De nye medlemmer var centrum helt fra starten.

Et af spørgsmålene var, må man tage familien eller en god ven med ud i båden. Det blev naturligvis besvaret med ”Ja, selvfølgelig må man det og så fortalte bestyrelsen at foreningen netop hyldede traditionen med en hyggelig fælles tid på vandet med madkurven m.m. og så en snøre i vandet. Stor glæde og forundring hos de nye medlemmer. Spørgelysten var stor og alle lyttede og stillede nye spørgsmål. Herligt, her kunne man bare spørge og få en god forklaring fra bestyrelsen. Jeg blev helt revet med af bare begejstring.

Nu er opgaven for os andre medlemmer at fortsætte denne linje.  De nye medlemmer er fine, gode mennesker, der gerne vil vide mere om at fiske og træffe andre, som de kan blive gode venner med. Det som netop er kernen i vores fællesskab. Det er os ”gamle medlemmer” der skal sikre denne helt specielle ånd, som fortsat lever stærkt i vores gamle forening

Efter denne gennemgang og demonstration af de forskellige motorer og bådenes indretning, samledes vi omkring det store bord hvor der lå forskelligt fiskegrej og stænger m.m. herunder også et stort kort over Furesøen. Spørgelysten og interessen var intens. Herefter startede vi stående i en rundkreds til en gang ”Spørg bare løs”, vi svarer meget gerne. Spørgelysten var stor og seriøs, svarene kom i samme stil, hold op hvor var det bare godt. Det var fantastisk som de nye medlemmer følte sig hjemme i foreningen og der kom rigtig mange gode spørgsmål og ditto gode grundige svar.

Samspillet fungerede, så man næsten fik tårer i øjnene. Jamen hvilken forening, man er medlem af. Alle var med og alle frydede sig ved fællesskabet. Dette skal ikke være en éngangs- fornøjelse!

Tak – tusind tak til alle ”brave” for en fantastisk oplevelse. Synd for alle de medlemmer, der gik glip at noget rigtigt stort. Jeg håber foreningen vil gøre dette arrangement til en ny fast tradition, enkelt og nærværende. Tag rigtig godt imod vores nye ”Brave” ude på stationerne og på vandet. De er bestemt et nærmere bekendtskab værd. Jeg håber dette vil blive tilknyttet vores traditioner i vores gamle forening. Jeg ”kipper med flaget!